“Èt ved jeg, som aldrig dør; dommen over hver en død”

“Fæ dør, frænder dør, man selv dør på samme vis, ét ved jeg, som aldrig dør; dommen over hver en død”. Linjerne er fra slutningen af et digt, Havamal – Den højes tale – som kendes fra Den ældre Edda fra 1200-tallet.

Linjerne faldt mig ihu, når jeg kommer igennem Holtensminde mellem Sæby og Krabbesholm. Her havde en driftig mand fået sat sig et minde, der også var en slags dom over ham. Nicolai Abraham Holten købte i 1810 Krabbesholm gods. Han var meget velhavende og brugte sin godsejerstatus til at udvikle Sæby egnen. Han hjalp bønderne under godset med at forbedre deres landbrug.

Da Sæby Kirkes tårn juleaften 1823 styrtede ned i skibets hvælvinger, bekostede Holten kirkens genopbygning. Han sørgede for en ny skole til Sæby til erstatning for en gammel faldefærdig skole ved præstegården – Holtens skole står endnu i byen – og han lod opføre 10 husmandssteder til husmænd under godset. Den nye husmandsbebyggelse blev kaldt Holtensminde. Husene var så velbyggede, at de står der endnu. N. A. Holten gjorde sit for at skabe bedre forhold for fæstebønderne og husmændene på sit gods. Dommen over Holten falder derfor meget positivt ud og hans minde bør aldrig dø. Hans navn bevares med rette for eftertiden i betegnelsen: Holtensminde. Desuden har man i Sæby opstillet en buste over Holten.

Der er dog den lille pudsighed ved stednavnet Holtensminde. I en lang årrække blev gruppen af huse kaldt for Sæby Huse på stedets byskilt. Det var en fejl fra kommunens side. I Lejre området har mange af den slags husmandskolonier netop heddet noget med Huse (Højby Huse f. eks.). Men Holtensminde har altid heddet Holtensminde på landkortene siden 1830erne og takket være en indsats fra Bramsnæs Lokalhistoriske Forening accepterer Bramsnæs Kommune i 2004 endelig at give bebyggelsen sit rigtige navn på byskiltene og dermed bidrog man til at sikre Holtens minde for eftertiden.

 

(Kilde: Karl-Johan Rubæk og folderen i”I Holtens fodspor” udgivet af Bramsnæs Arkiv)