Alfarvejen – en gammel vej og et et moderne gadenavn

Det romerske rige blev for mere end 2000 år siden forbundet med et net af gode veje, mange af dem brolagte og nogle af dem bruges stadig i dag. De nåede aldrig til Danmark. Brolagte landeveje hører i Danmark en senere tid til, men gennem det danske landskab gik der gennem årtusinder et vidtstrakt net af vejspor. De var ikke brolagte, men var rene jordspor. Vejsporene viser, at man undgik fugtige områder eller for stejle stigninger. Det betød, at vejene snoede sig gennem landskabet fra landsby til landsby, fra vadested til vadested.

Den store meget gamle vej på tværs af Sjælland fra Øresund til Storebælt var Alfarvejen; den vej alle havde lov til at gå, ride eller køre ad. Det var en jordvej, hvis forløb gennem landskabet var bestemt af naturforholdene. Alfarvejen gik efterhånden af brug, efter at den første moderne landevej mellem Roskilde og Ringsted blev taget i brug i 1791.

Alfarvejen gik norden om Glim og Øm, over Langvad Å ved Ellebroen. Herfra op forbi bronzealderhøjen, Landevejshøjen, og Højby, derfra videre ned mod Lavringe Å mod Osted. I dag bærer en lang lige gade i Osted navnet Alfarvejen – gaden er opkaldt efter den gamle landvej.

Et stykke af den oprindelige Alfarvej er stadig bevaret som en markvej øst for Landevejshøjen (se billedet), hvor markvejen munder ud i Højbyvej. En pæl markerer stedet og fortæller om dens historie.

Hans Jørgen L. Larsen

Lejre Turistforening

 

Foto: Hans Jørgen L. Larsen