Garverrenden

Garverrenden har sit udspring i Kirke Saaby og løber ud i Isefjorden ved Langtved. Den har en speciel historie.

 

Garverihuset
Hvor man i dag går fra Munkholmvejen op ad trætrappen til Solnedgangsstien, ses nogle kraftige kampestensfundamenter.
Her lå stadig i begyndelsen af 1900-tallet det såkaldte garverihus. Det var en længe hvor mange familier har boet til leje gennem årene. Det kunne være fiskere, daglejere eller andre med tilknytning til Ryegaard Gods. Børnene herfra skulle helt til Sonnerup for at komme i skole, det var en lang tur gennem skoven, selvom det kun var hver 2. dag.

Garveriet
Huset var oprindeligt en del af det garveri, herremanden til Ryegaard Frederik Christian Rosenkrantz fik privilegium på i 1783, og som var virksomt op til midten af 1800-tallet.

Placeringen af garveriet var hensigtsmæssig, da der var skov, å og udskibningsmuligheder. Syd for Munkholmvej ses stadig den lille bæk, der bærer navnet Garverrenden. Bækken med opstemmet møllesø førte tilstrækkeligt vand til at drive et underfaldshjul til barkmøllen. Stanken omkring et garveri gjorde også den afsides beliggenhed til et godt valg.

Barken – af eg – kunne ialtfald i starten hentes i skovene omkring, og kalk, der også indgik i garveprocessen, blev hentet i det dertil indrettede kalkbrænderi i Ryegaard Dyrehave. Forsyningen af lokale huder blev dog snart utilstrækkelig, og i 1811 omtales det, at de blev hentet på Vesterbro, hvor Københavns slagtere holdt til.

Der arbejdede omkring 8 mand ved garveriet, huse og værkstedsbygninger dannede sammen med kroen en hel lille landsby.

 

Der er en lille ørredbestand i Garverrenden og i dette efterår er man i gang med at få renset vandløbet op, således at det fortsat vil være muligt for ørreder at gå op i Garverrenden for at gyde.

 

Med venlig hilsen

Kurt Wollesen

Lejre Turistforening

 

Kilde vedr. Garverehuset og Garveriet : Ryegaard.dk