Bag den røde låge

Dyrehaven

Ryegaard Dyrehave er et yndet udflugtsmål, både for indbyggere i Lejre Kommune og fra de omkringliggende byer.

Skoven er åben for almindelig færdsel til fods på veje og stier i dagtimerne (og på cykel på de befæstede stier). Desuden er den indhegnede del af Dyrehaven åben for færdsel som følge af den frivillige landskabsfredning fra 1958. (Der var dog også før 1958 åbent for færdsel).

Det er især den indhegnede del af Dyrehaven, som giver nogle helt unikke oplevelser af kuperet landskab med udsigt over fjorden og af den oprindelige drifsform – overdrevet. Husk at der kun er adgang for gående inden for hegnet.

Dyrehaven har sandsynligvis “altid” været brugt som græsning for husdyr. Først som overdrev, hvor køer og svin gik på olden, senere blev Dyrehaven indhegnet for at have en dyrehave med dådyr af hensyn til både kødforsyning og jagt. Omkring år 1900 ophørte dette, og dyrehaven har siden været afgræsset med får en overgang, og i de sidste mange år med køer. Den uafbrudte græsning har været med til at sikre det unikke plantesamfund vi ser i dag. Vegetationen er således præget af særlige overdrevsplantearter, og enligtstående træer, som kun har kunnet komme op i ly af bl.a. de tjørnebuske, som de græssende dyr har efterladt.

Det kuperede overdrevslandskab er dannet i istiden og er en landskabstype, som kaldes randmoræne. Vegetationen på det afgræssede overdrev er meget rig på sjældne plantearter, bl.a. på grund af at arealet aldrig har været opdyrket, og at der ikke har været tilført meget gødning. I dag er der indgået en aftale med Roskilde Amt om bl.a. naturpleje, og der hverken gødes eller anvendes sprøjtemidler i Dyrehaven.

Den frivillige landskabsfredning beskytter en del af dyrehaven særligt, men også udenfor dette areal tages store hensyn til de rekreative værdier frem for de produktionsmæssige. Således fældes der ikke levende træer og der efterlades altid en del af de døde træer til naturligt henfald til glæde for bl.a. insekter og svampe.

Kilde : Ryegaard.dk

Lejre Turistforening

Kurt Wollesen

2 gravstene – Ane Sofies og Johans

På gravstenen står: Landpost ved Lejre St. Johan Petersens hustru Ane Sofie f. 17/1 1844 d. 5/8 1914. Gravstenen i sig selv er en beskeden sort poleret stenplade placeret i det ene hjørne af det fælles gravsted.  Midt på gravstedet og meget synlig fra det meste af den søndre side af Allerslev kirkegård står Johan Petersens sten. En lys høj sten med Johan Petersens portræt i høj relief. På stenen står, at han er født i 1846 og død i 1942, at han var stifter af Landpostbudenes Centralforening, og der er indhugget et digt, der lovpriser hans arbejde som formand for Landpostbudenes Centralforening. Landpostbudene indsamlede penge til stenen blandt medlemmerne i hele landet

Han må have været en betydningsfuld mand – det udstråler gravstenene!

Parret boede i “Højbo” – huset over for Lejre Station. Her boede også deres søn med sin familie.

Både far og søn var landpostbude. Et landpostbud bragte breve ud på landet og de små byer. Indtil  begyndelsen af 1900-tallet havde de meget dårligere arbejds – og lønvilkår end deres kollegaer “de røde” postbude i byerne. Det røde postbud med rød uniformsjakke var ansat på tjenestemands vilkår, landpostbudet med sin sorte uniformsjakke var oprindelig ikke lønmodtager/tjenestemand, men ansat på kontrakt uden ret til løn under sygdom eller pension. Deres daværende ansættelsesforhold minder meget om de  vilkår, mange ansatte i f. eks. Ryan Air ansættes på i dag.

Da Johan Petersen blev landpost i 1883 gik han hurtigt igang med at få organiseret landpostbudene i en fagforening, der kunne skaffe dem bedre løn – og arbejdsvilkår. I 1902 blev Landpostbudenes Centralforening dannet med Johan Petersen som formand til hans død i 1912. Hans søn efterfulgte ham som formand. Det blev hurtigt til en stærk fagforening, der formåede i løbet af 17 år at få ligestillet landpostbudene med deres røde postkollegaer i byerne mht løn – og ansættelsesvilkår.

Johan Petersen fortjener sin sten. Ane Sofie ved vi ikke så meget om!

Lejre Turistforening

Hans Jørgen L. Larsen

“Tiden går – timeglas i Allerslev Kirke”

Ved siden af prædikestolen i Allerslev Kirke hænger der fire timeglas, der blev sat op omkring år 1700. 4 timeglas ? Ville et timeglas ikke være nok, hvis man forestiller sig, at formålet med timeglasset skulle være at fortælle præsten, at nu må han snart holde op med at prædike. Time-glassene kom ind i kirkerne efter Reformationen i 1500-tallet, hvor prædikenen på dansk blev en vigtig del af gudstjenesten. I begyndelsen var det svært at finde præster, der var uddannet til at holde taler/prædike, men som tiden gik, var flere og flere præster blevet uddannet nok til at kunne stå og prædike. Prædikerne blev længere og længere og selvom det allerede tidligt var blevet bestemt, at prædikenen ikke måtte vare længere end en time, blev den grænse ofte overskredet. Gudstjenester kunne da nemt vare mere end 3 timer.

Løsningen på det problem blev, at der blev sat timeglas op ved prædikestolen, så både præst og menighed kunne se, hvor megen tid der var gået eller var tilbage af den time, en prædiken måtte vare. Det fortælles, at nogle præster dengang kunne finde på at vende glasset, når der var gået en time med den bemærkning, at menigheden plejede at kunne lide et glas mere! Andre skulle have søgt at fastholde menigheden ved at låse kirkens dør, når gudstjenesten begyndte.

Når der i Allerslev er sat 4 timeglas sammen, skyldes det formentlig, at det ene glas viste, at et kvarter var gået, det næste at 30 minutter var gået, det tredje glas viste, at der var gået 45 minutter og endelig viste det sidste glas, at der var gået en time. Hvis præsten havde for vane at improvisere undervejs i prædikenen, kunne han så på glassene se, hvor lang tid han havde tilbage.

 

Lejre Tuiristforening

Hans Jørgen L. Larsen

Ejby Bro – i dag siger vi Ejby havn.

Her lagde dampskibene engang til, og på dette idylliske sted har der altid færdedes fiskere og hvalfangere.

Der er stadig fiskere, men nu er det fritidsfiskere og de, og havnens venner, passer godt på Ejby havn.

Man føler sig næsten hensat til Norge, når man på vej ned til havnen lige pludselig ser udover Isefjorden fra små 25 meters højde og derefter skal igennem to skarpe hårnålesving på den meget smalle vej for at nå ned til havnen.

Udsigten over Isefjorden er storslået og livet og samværet i havnen er værd at opleve.

Bebyggelsen ved havnen har karakter af et velbevaret fiskerleje, hvis miljø i dag holdes ved lige af fritidsfiskerne og havnens venner. Her er fiskerhuse, bådhuse, redskabshuse og stejleplads og for ikke mange år siden havde Maja og Hans et østersbrug.

I 2015 kom de første nye værkstedshuse til efter mange ansøgninger og samtaler med kommunen. Hans Larsen, ham med østersbruget, og Jens Guldbrand, lavede tegningerne til de nye huse. Siden er der kommet flere nye fiskerhuse, toiletter og et udsigtshus. Udsigtshuset kan foreninger og institutioner i Lejre kommune frit bruge når de har brug for læ til madpakken. Og har man brug for fiskeredskaber til børnene, så er de også i udsigtshuset. Hvis man vil låne udsigtshuset, så skal man bare henvende sig til en af havnens venner: Sabine Schock på mail:. Schock.sabine@gmail.com

Så får man besked på hvordan man kan låne udsigtshytten.

Du kan også træffe Buller, han sørger for at alle vinduer er pudsede. På samme måde har alle, der bruger havnen, forskellige opgaver.

Lejre kommune giver et årligt tilskud, efter ansøgning, til vedligehold og rengøring af toiletterne, så de altid er pæne og rene.

Besøg havnen, fx til den årlige sommerfest som Bylauget og Ejby Havn arrangerer i fællesskab. Få en snak med Buller eller de andre der har deres gang på havnen, alle kan fortælle en god historie.

 

Asta Rasmussen

Lejre Turistforening

Ejby Stenstrøning

Når solen står lavt, og de mange sten kaster lange skygger, hviler der en forunderlig stemning af urtid over stedet.

Når du kører fra Ejby til Kirke Hyllinge kommer du over Ejby å. Og kigger du til højre ser du ud over stenbestrøningen. Den er fredet fordi den er et meget karakterfuldt eksempel på, hvordan Danmark kunne se ud, før bønderne begyndte at rydde for sten.

Fredningen blev gennemført i 1940 for at bevare stenene på engen, som omfatter 2 ha. Man skønner at der i alt er ca. 1000 kubikmeter sten på engen, som Ejby Å løber igennem.

Stenene er transporteret hertil af isen for ca. 15 000 år siden. Stenbestrøningen er en del af Ejby Ådal, der strækker sig fra Uglestrup Mose til Isefjorden. Ådalen bærer præg af kraftig afstrømning under isens afsmeltning.

Stenbestrøningen kan opfattes som en ”dødfødt” ås, for der er tale om, at de største sten, der blev ført med i en rivende strøm i en sprækkezone i isen, er aflejret her.

Der er ikke offentlig adgang til stenbestrøningen, men den ses fint fra broen, der fører cykelstien over Ejby Å.

Nu går der køer og heste som afgræsser arealet.

 

Asta Rasmussen

Lejre Turistforening

Blomsterflor langs Munkholmvej.

På en af mine cykelture, fik jeg øje på et sandt blomsterflor, på et par hundrede meters længde og 1 meters bredde, langs Munkholmvej mellem Ryegaard Dyrehave og Langtvedkrydset. Herligt at opleve et blomsterflor i september, ganske uventet.

I dette tilfælde er det Trudsholm og Ryegaard Godser, der har sørget for dette blomsterflor. Det skulle glæde mig meget, hvis eksemplet fra Munkholmvej kunne ”brede sig” til flere landevejsgrøfter langs Lejre Kommunes veje.

Kurt Wollesen

Lejre Turistforening