Nyhedbrev 2019

Lejre januar 2019

Lejre Turistforening

Foreningsnyt 

download nyhedsbrevet her: http://www.lejreturistforening.dk/wp-content/uploads/2019/01/Uddybning-Nyhedsbrev-2019.docx

  1. Turister og den kollektive trafik – et overset potentiale!

I Dagbladet d. 28. december 2018 stod der, at et nyt samarbejde mellem turistorganisationer og trafikselskaber skal skabe vækst i den sjællandske turisme. I en rapport fra maj, udarbejdet i et samarbejde mellem diverse ministerier, regionerne, det Nationale Turistforum og COWI, peges der på en række tiltag, der kan styrke turisters brug af den kollektive transport og dermed være med til at forløse et uudnyttet vækstpotentiale i dansk turisme. Der skal udvikles en række projekter inden for området. De skal ligge klar til april og evalueres i efteråret 2019

Vi har længe set og talt om i Lejre Turistforening, at det forhold i høj grad også gælder for Lejre området takket være jernbanelinjen til Kalundborg. Desuden er der også flere busruter, der med fordel kan bruges af turister, f.eks. linje 207 fra Osted til Roskilde over Gevninge, Herslev. Både med tog og bus kan man medbringe sin cykel.

Lejre er således godt med på det område, selvom det kunne være bedre.

Vi har f.eks. foreslået, at der bliver indsat en nationalpark bus, der kan bringe folk rundt i nationalparken om sommeren, sådan som man har afprøvet flere modeller for i Nationalpark Thy

Da vi for et par år siden arbejdede med at få tyske cykeltursarrangører som Mecklenburger Radtour og Velociped gjort interesseret i at bringe turpakker, udviklet af os i samarbejde med Sonnerupgård, i deres kataloger, var det netop med udgangspunkt i, at turister, der tog til Lejre, ville kunne komme langt omkring i fjordlandskabet og i skovene på cykel og samtidig ville de nemt kunne besøge Roskilde og København ved at udnytte jernbanen.

Det projekt strandede i første omgang på manglende interesse fra bl. a. de tyske bureauers side.

 Den nye interesse for at gøre brug af den kollektive trafik i forbindelse med udviklingen af turismen i et område, betyder, at vi her i Lejre også igen må gøre både private og offentlige aktører opmærksom på de muligheder, der ligger i at bruge den eksisterende offentlige trafik i udviklingen af en bæredygtig turisme.

Det er dog overraskende, at man først nu i en offentlig rapport for alvor ser potentialet i den kollektive trafik også for udviklingen af turismen.

 Bæredygtig turisme

I Turistforeningen ser vi det som et vigtigt mål at styrke en bæredygtig udvikling af den lokale turisme. Det vil bl. a. sige, at borgerne i kommunen skal være med på planerne for en udvikling af turismen. Vi vil primært arbejde for at der udvikles en turisme, der lægger vægt på vandre-, cykel-, fiske-, sejle-, natur- og kulturturisme.

Som det har været påpeget adskillige gange, har Lejre Kommune og Fjordlandet i det hele taget, et stort potentiale for udviklingen af turismen på disse områder.

Vi er derfor meget engageret i arbejdet for en forbedring af cykelstier og cykelruter, vandrestier og vandreruter

  1. Stiplan for Lejre Kommune

Vi har således bidraget med mange forslag til udbygning og forbedring af cykelstier i kommunen i forbindelse med det kommunale arbejde med Stiplanen i 2018.

  1. Vandreture – trekking 2017 og 2018

I 2017 udviklede vi en række trekkingtilbud. Vi ville vise, at det kunne lade sig gøre at udvikle og sælge den slags tilbud til en bred kreds, som kunne klare at gå 15 km på en dag. Vi prøvede også at kombinere vandretilbuddet med gourmet – og kulturoplevelser. Det lykkedes at sælge tre guidede trekkingture. Vi fik støtte fra Lejre Kommune og Nationalparken til annoncering af turene.

Tilbagemeldinger fra turene gjorde, at vi forsøgte igen i 2018 at udbyde færre ture, kun en af dem blev gennemført, også denne gang fik vi støtte fra Nationalparken til annoncering.

 Læren af de to års erfaringer og af cykelpakketilbuddet i 2017 er, at vi skal

udvikle annonceringsindsatsen på nettet og også i den trykte presse omkring Lejres muligheder og særligt gøre opmærksom på, hvor let det er at komme ud til

naturoplevelserne med kollektiv trafik fra København.

Nationalparken Skjoldungernes Land gør allerede nu en stor indsats på området; det samme vil også komme til at gælde for Fjordlandet.

  1. Skjoldungestierne

Skjoldungestierne er et vigtigt aktiv for udbygningen af den bæredygtige turisme i Lejre-Roskilde området. Vi har fået et godt kendskab til stiernes tilstand gennem de trekkingture, vi har tilbudt i 2017 og 18.

Vores guide på trekkingturene, Carsten Christiansen, har udarbejdet en

mangelliste, som sammen med andres oplevelser med mangler ved Skjoldungestierne er sendt til Nationalparken, der jo har en slags ansvar for stiernes tilstand.

 Det har betydet, at vi deltog i et møde med Nationalparken, kommunerne og andre med praktiske erfaringer med stierne og arkitektfirmaet, Norrøn. Norrøn skal arbejde med en udvikling af Skjoldungestierne.

  1. Lejre / Fjordlandet – et midtsjællandsk vandreparadis!? Kunne det lade sig gøre?

Inspireret af fortællingen om Camønoen og med den viden og det kendskab, vi har til vores områdes muligheder for vandring og cykling, vil vi se, om det ikke kunne lade sig gøre at skabe et tilsvarende projekt her på egnen.

Vi planlægger at invitere folk, der har været med til at udvikle Camønoen til et møde her i Lejre for at få gode råd til, hvordan man kunne gribe en sådan proces i gang.

Så håber vi, at andre vil være med til at udvikle produktet. Vi har allerede talt med Nationalparken om ideen.

  1. Et trekking/outdoor oplevelsesbureau

Bag den lidt specielle overskrift gemmer der sig tanken om at etablere et bureau, der kunne formidle og udvikle outdoortilbud i det område, der er omfatte af

Fjordlandsamarbejdet.

Ved flere møder arrangeret af Nationalparken er det blevet tydeligt, at vi bare her i Lejreområdet har adskillige personer, der gerne vil tilbyde outdoor aktiviteter, men som har svært ved finde midlerne til at markedsføre sig til et bredere publikum.

Vi forestiller os, at den forretningsmodel, som Ebeltoft Outdoor er bygget op omkring, kunne være en måde at gribe det an på.

Vi har arbejdet med sagen et stykke tid og vil arbejde videre med den i den kommende tid, da vi mener, at der i et område, som Fjordlandet (Roskilde, Lejre,

Frederikssund og Holbæk kommuner) skulle være grundlag for at drive sådan en virksomhed.

  1. Udbringning af turistbrochurer

Turister efterspørger stadig brochurer i papirudgave. De små kortfoldere om Gudernes Stræde og Skjoldungstien forsvinder fra hylderne rundt om i

turistinspirationsstederne i kommunen.

Vi har længe bedt om, at VisitLejre tog opgaven op for at sikre en løbende supplering af beholdningen af brochurer på museer og Sagnlandet.

Det lykkedes i 2018 at finde en ordning, så kommunen har et centralt lager af lokale turistbrochurer og kort, som de så også sørger for at fordele til de

relevante steder hen ad vejen.

  1. Et nyt turistkort over kommunen

Vi har drøftet udvikling af et nyt kortmateriale til brug for turister med Lejre Kommune og Nationalparken. Vi mener, at der er virkelig brug for et bedre kortmateriale, der vil kunne hjælpe turisterne med at få maksimal glæde af de mange oplevelser, man kan finde i kommunen. Den sag begyndte vi at se på i 2017 og vi mener stadig væk, at der mangler sådan et kort og vil arbejde for, at der bliver udarbejdet et.

  1. Nationalparken Skjoldungernes Land og Lejre Kommune

Vi har i det forgangne år haft et meget tæt samarbejde med Nationalparken, der også støttede vores udbud af trekkingture økonomisk. Vi er godkendt til at være med i Nationalparkens Partnerskabsprogram.

Ligeledes fortsatte vores gode samarbejde med Lejre Kommune også i 2018.

  1. Glimt fra Lejre

Vi fortsætter vores samarbejde med Dagbladets lokale redaktion om serien “Glimt fra Lejre” på Dagbladets Lejre sider. Vi vil fortsat finde nye glimt at fortælle om, da der er kommet en del positive reaktioner på de små artikler, der hidtil er blevet bragt. Der er endda nogle, der har foreslået, at vi udgiver alle artiklerne i bogform!

  1. Byvandring

I 2018 indbød vi til en velbesøgt byvandring i Gershøj, hvor lokalhistorikeren

Karl-Johan Rubæk fortalte om byen. Vi indbyder i foråret igen til byvandring. Der vil komme nærmere besked herom senere.

  1. Hjemmeside og facebook

På vores hjemmeside: www.lejreturistforening.dk kan man finde flere forslag til cykelrundture i kommunen. Alle afprøvet af bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen kan desuden findes på Facebook.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Det historiske landskab – museet uden vægge.

Rundt om i gamle Lejre Kommune vil man finde pæle, som den der er vist på billedet. På pælen sidder en lille plade, hvor der kortfattet fortælles om et fortidsminde. Pælene er en del af projektet “Museet uden vægge” fra midten af 1990erne. Jørgen Olsen, Osted, var initiativtager til projektet, der ville gøre fortiden nærværende for de mennesker, der kom forbi det sted, hvor der var noget at fortælle om vores fortid. Der blev sat mange pæle op og der blev lavet foldere, der gav en oversigt over, hvor de vigtigste fortidsminder var i gamle Lejre Kommune og hvor der var oplysningsskilte om fortiden. Nu er der kommet et museum i Gl. Lejre, men museet uden vægge er stadig levende og befinder sig på de prunkløse pæle rundt om i det historiske landskab i gamle Lejre Kommune. Stands op, læs og bliv klogere på de spor af fortiden, du finder her på egnen.

 

Hans Jørgen Lych Larsen

Kirke Hyllinge Kirke med bronzealderhøj og vikingebegravelser.

Nord for Kirke Hyllinge Kirke ligger der en gravhøj uden for kirkegårdsmuren. Gravhøjen er ikke undersøgt, men den er formodentlig fra bronzealderen.  For nogle år siden foretog Roskilde Museum en udgravning af området omkring gravhøjen i håbet om at finde en gård fra Vikingetiden eller tidlig middelalder. Man fandt ikke nogen gård, men til gengæld fandt man 28 begravelser fra Vikingetiden, fra 8. – 10. århundrede. De døde var begravet efter hedensk skik. Gravfeltet har formodentlig været større end det udgravede felt og har strakt sig ind på kirkegårdsområdet og parkeringspladsen foran kirken. Det var tydeligt, at gravpladsen havde haft sit udgangspunkt i gravhøjen, der er bakkens højeste punkt. Kirken er så blevet opført ovenpå /tæt ved  gravfeltet fra Vikingetiden og bronzealderhøjen. Den nuværende kirke er fra o. 1100 og er dermed en af de ældste stenkirker på Sjælland. Formodentlig har der været en trækirke på stedet før den nuværende.

Ved kristendommens indførelse i Hyllinge har man åbenbart valgt at fastholde en kontinuitet mellem de hedenske begravelser og så den nye tro og dens begravelser. Det ser ikke ud til, at det er den sejrende kristendom, der vil triumfere ved at lægge kirken op ad fortidens gravmæler, men at kirken er blevet bygget på dette markante sted i området – tæt ved forfædrenes grave – for at fastholde forbindelsen bagud og for at den nye religions kraft også skulle komme forfædrene til gavn; sådan som man meget håndfast har tænkt det andre steder i landet, hvor kirken er bygget tæt ved eller oven over en gravhøj fra Bronzealder eller Vikingetid.

 

Hans Jørgen L. Larsen

Lejre Turistforening

Den skjulte bro

Godt gemt under Roskilde – Ringsted vejen ved foden af bakken op mod Osted, hvor landevejen krydser Lavringe Å, ligger resterne af den første bro over åen. Hvis man vover sig gennem krattet på nordsiden af broen, kan man se en række stenkvadre, som har været en del af den gamle bro fra 1783. Årstallet er indhugget i en sten på nordsiden af vejen. Med tiden har den gamle bro ikke været bred nok og heller ikke stærk nok til at bære den stærkt voksende trafikmængde, så den gamle bro er blevet ombygget og udvidet, men enkelte af de gamle stenkvadrer er stadig at se.

De er et synligt udtryk for en af de store bedrifter i dansk historie nemlig opbygningen af et ordentligt system af hovedvej til gavn for samfundsøkonomien og for militæret. Man begyndte på det i 1760erne Der blev indhentet faglig hjælp i Frankrig og i 1776 var den nye gode hovedvej (en såkaldt chaussé) fra Frederiksberg Slot til Roskilde færdig, i 1792 var hovedvejen fra Roskilde til Korsør færdig. Senere fulgte så Roskilde – Kalundborg hovedvejen (færdig i 1820). I løbet af 1800-tallet fulgte så hovedlandevejene på Fyn og i Jylland.

 

Hans Jørgen Lych Larsen

“Èt ved jeg, som aldrig dør; dommen over hver en død”

“Fæ dør, frænder dør, man selv dør på samme vis, ét ved jeg, som aldrig dør; dommen over hver en død”. Linjerne er fra slutningen af et digt, Havamal – Den højes tale – som kendes fra Den ældre Edda fra 1200-tallet.

Linjerne faldt mig ihu, når jeg kommer igennem Holtensminde mellem Sæby og Krabbesholm. Her havde en driftig mand fået sat sig et minde, der også var en slags dom over ham. Nicolai Abraham Holten købte i 1810 Krabbesholm gods. Han var meget velhavende og brugte sin godsejerstatus til at udvikle Sæby egnen. Han hjalp bønderne under godset med at forbedre deres landbrug.

Da Sæby Kirkes tårn juleaften 1823 styrtede ned i skibets hvælvinger, bekostede Holten kirkens genopbygning. Han sørgede for en ny skole til Sæby til erstatning for en gammel faldefærdig skole ved præstegården – Holtens skole står endnu i byen – og han lod opføre 10 husmandssteder til husmænd under godset. Den nye husmandsbebyggelse blev kaldt Holtensminde. Husene var så velbyggede, at de står der endnu. N. A. Holten gjorde sit for at skabe bedre forhold for fæstebønderne og husmændene på sit gods. Dommen over Holten falder derfor meget positivt ud og hans minde bør aldrig dø. Hans navn bevares med rette for eftertiden i betegnelsen: Holtensminde. Desuden har man i Sæby opstillet en buste over Holten.

Der er dog den lille pudsighed ved stednavnet Holtensminde. I en lang årrække blev gruppen af huse kaldt for Sæby Huse på stedets byskilt. Det var en fejl fra kommunens side. I Lejre området har mange af den slags husmandskolonier netop heddet noget med Huse (Højby Huse f. eks.). Men Holtensminde har altid heddet Holtensminde på landkortene siden 1830erne og takket være en indsats fra Bramsnæs Lokalhistoriske Forening accepterer Bramsnæs Kommune i 2004 endelig at give bebyggelsen sit rigtige navn på byskiltene og dermed bidrog man til at sikre Holtens minde for eftertiden.

 

(Kilde: Karl-Johan Rubæk og folderen i”I Holtens fodspor” udgivet af Bramsnæs Arkiv)

Alfarvejen – en gammel vej og et et moderne gadenavn

Det romerske rige blev for mere end 2000 år siden forbundet med et net af gode veje, mange af dem brolagte og nogle af dem bruges stadig i dag. De nåede aldrig til Danmark. Brolagte landeveje hører i Danmark en senere tid til, men gennem det danske landskab gik der gennem årtusinder et vidtstrakt net af vejspor. De var ikke brolagte, men var rene jordspor. Vejsporene viser, at man undgik fugtige områder eller for stejle stigninger. Det betød, at vejene snoede sig gennem landskabet fra landsby til landsby, fra vadested til vadested.

Den store meget gamle vej på tværs af Sjælland fra Øresund til Storebælt var Alfarvejen; den vej alle havde lov til at gå, ride eller køre ad. Det var en jordvej, hvis forløb gennem landskabet var bestemt af naturforholdene. Alfarvejen gik efterhånden af brug, efter at den første moderne landevej mellem Roskilde og Ringsted blev taget i brug i 1791.

Alfarvejen gik norden om Glim og Øm, over Langvad Å ved Ellebroen. Herfra op forbi bronzealderhøjen, Landevejshøjen, og Højby, derfra videre ned mod Lavringe Å mod Osted. I dag bærer en lang lige gade i Osted navnet Alfarvejen – gaden er opkaldt efter den gamle landvej.

Et stykke af den oprindelige Alfarvej er stadig bevaret som en markvej øst for Landevejshøjen (se billedet), hvor markvejen munder ud i Højbyvej. En pæl markerer stedet og fortæller om dens historie.

Hans Jørgen L. Larsen

Lejre Turistforening

 

Foto: Hans Jørgen L. Larsen